Så er vi i gang

VELKOMMEN

Først velkommen til nye trænere, som sammen med kendte ansigter i Rødovre Gaming står klar til, at undervise, guide og tage imod alle jer, der har været hos os før.

Og også velkommen til alle nye medlemmer og jeres familier som har fundet vej til Rødovre Gaming.

 NYE HOLD

Sæsonen er udvidet med syv hold. Dels for at minimere antal af gamere på venteliste og dels for at udvide valgmulighederne af fritidsaktivitet for børn og unge.

 Girl Community

Rødovre Gaming har oprettet et hold for piger. Målet er Fællesskab, Piger og Gaming og fremme digital trivsel og sikkerhed gennem inspirerende oplæg og aktiviteter; lære de unge mennesker, hvordan man agerer, kommunikerer, opfører sig på de sociale medier. Tænk før du TikTok'er, med besøg af kendte TikTok’ere og én af Danmarks bedste kvindelige Fortnite gamere. Hvad må man lovmæssigt, etisk og respektfuldt?

  • Girl Community 11-15 år

Læs mere her

 

A-Team Community

Rødovre Gaming har i samarbejde med Specialsport.dk oprettet to esportshold for børn og teenager med særlige behov. Holdene er designet så det giver børnene og de unge en gamer-oplevelse, hvor de kan dyrke deres interesse sammen med andre entusiaster uden at isolere sig hjemme. Esport kan være en aktivitet, som giver barnet en sjov og engagerende gamer-oplevelse, med mulighed for at spille alene, sammen/imod hinanden … evt. lære nye ting i eget tempo.

  • A-Team Community Børn 7-12 år med særlige behov

  • A-Team Community Teenager med særlige behov

Læs mere her

  

Safe Zone Community

Rødovre Gaming har også oprettet et hold til børn med skolevægring. Tanken er at skabe et trygt og støttende miljø, hvor børnene kan deltage i meningsfulde aktivitet. Når et barn har svært ved at gå i skole, kan det føre til, at dagene og ugerne føles utroligt lange og ensomme. Stressfaktorerne er forsøgt undgået og deltager og familie aftaler med træneren, hvordan tiden skal tilrettelægges. Det er vigtigt at understrege, at Safe Zone Community ikke tilbyder psykologisk eller pædagogisk rådgivning eller nogen form for behandling.

  • Safe Zone Community … for børn med skolevægring

Læs mere her

Forrige
Forrige

Kontoret

Næste
Næste

Sommer Boot-camp